Leg med Stencil og WOW embossingpulver

 

Det er ALT for længe siden, jeg har leget med embossing pulver! Det er der nu gjort noget ved!

Jeg havde lyst til at kombinere embossingpulvere med stencils.

Her har jeg brugt forskellige gamle stencils. Det er den samme teknik, jeg har brugt til de 4 kort, som dog ender med meget forskellige udtryk. 

Stencil hæftes på et hvidt stykke karton (Neenah) med malertape. Der farvelægges med Distress Oxide – helt tilfældigt, dog sørger jeg for at blende godt (Det fremgår sidst i teksten hvilke farver jeg har brugt). Efter at have tørret lidt, dækkes papir og stencil med VersaMark. Nu fjernes stencilen forsigtigt og et lag Wow embossingpulver lægges over hele baggrunden. Overskydende pulver rystes af, og der varmes med varmepistol. Nu er baggrunden klar. Den sættes op på et panel og det hele limes på kortbasen.

Til det orange kort skar jeg 2 eksemplarer af ”papirknus” med den skønne die fra Love2stamp. De limes sammen for at skabe mere dimension i kortet, og fastgøres på et banner, som sættes på kortet med 3D foam squares fra Scrapbook Adhesives. Jeg var meget i tvivl om farvesammensætningen, men I kan se på det færdige kort, hvad det endte med. Jeg tilføjede 3 hvide enamel dots.
Lige lidt om embossingpulveret jeg har brugt. Wow har en æske (Changers) med 3 forskellige embossingpulvere: Glisten, Sheen og Texture. Disse pulvere kan bruges hver for sig, som jeg har gjort her,  eller fungere som effektpulvere, der ved blanding med andre embossingpulvere kan give hhv. glimmer, perlemorseffekt eller tekstur. Æsken indeholder desuden 3 tomme glas, hvori man kan blande efter eget ønske. I øjeblikket er æsken nedsat med 50% hos Luna Hobby og fås til kun kr. 62,50.

Orange kort:
Distress Oxides: Mustard seed, Candied apple og Picked raspberry
Wow embossingpulver: Sheen

Grønt kort:
Distress Oxides: Squeezed lemonade og Broken china
Wow embossingpulver: Glisten

Camouflage-farvet kort:
Distress Oxides: Speckled egg, Frayed burlap og Ground espresso

Hilsen Marianne Bo Friis

Links til materialer:
Wow embossingpulvere (Changers)
Papirknus die fra Love2stamp
Smalle banner dies

Kommentarer

  1. Birgithe Thychosen23. juni 2022 kl. 14.29

    Jeg elsker at embosse og prøver at gøre det på alt. :-D Dine kort er meget smukke.

    SvarSlet

Send en kommentar