Ideer til festen: Sommerfugle på "pind"

Skal du holde fest, eller vil du bare gøre stueplanterne mere levende, så skal du da lave sommerfugle på "pinde". De ligner en "million" men er ret simple at lave.

Find en masse rester og stands sommerfugle ud. Jeg har brugt rester af  Maja Design, Luna Hobby Designpapir, Sizzix Glitter karton, og lidt andet fra gemmerne. Jeg har udstandset sommerfuglene fra By Lene "Butterflies" BLD1434 på min Big Shot maskine som jeg har har haft i mange år og er utrolig glad for. 

 
Når de er udsatandset, gøres de levende ved at blive rundet. Det gør jeg ved at lægge dem, med bagsiden op, på en et blød underlag (jeg bruger en gammel mussemåtte (bagsiden)). Nu "tegner" jeg cirkler på dem med en Stylus/Embossing pen (disse bruges også til blomster). 

 
Nu skal de vendes om så forsiden er opad. Blidt trykkes ned på midten.

  
Nu kan dele limes sammen. Jeg bruger mest bogbinderlim som jeg køber i en spand og ved hjælp af engangssprøjer får jeg det over i små limflasker, men du kan sagtens bruge den flydende lim du nu har. 
 

Når de er helt tørre, lægges de med bagsiden op. Og så kan man med en god stærk lim blive limet på pinden (Elefanttråd), her vil jeg klart anbefale at du bruger glossy accents. Du kan tilpasse længden på pinden med en skævbider 

Jeg lægger en klat glossy accents mellem vingerne og pinden lægges forsigtigt midt i lim-klatten. Der kan evt. tilføjes lidt ekstra lim efter et par minutters tørretid. 

  
Lad dem tørre helt op (jeg lod mine ligge et par timer). Når de er tørre kan pinden bøjes der hvor det giver mening for dig.

Her er lidt billeder fra sommerfugle jeg lavede til min og kærestens 2 x 50 års fødselsdagsfest.

Men det stopper ikke her, du kan sætte lige det du vil på pinden, så lad fantasien få frit løb.
Jeg har lavet endnu et par forslag :-)

 
Hjerter (gamle dies)                                 Flag Simple and basic (SBD136)

 

Vugge (COL1422)                               Studenterhue (BLD1275)

Jeg håber du er blevet inspireret og vil lave noget fantastisk til din næste fest! 

Jeg håber også at du vil dele nogle billeder med alle os andre, for selv jeg kan blive inspireret af dig og dine kreationer.

Rigtig god fornøjelse med dit projekt.

Krea hilsner fra Sus  (Susanne Arentoft)

fra Det Kreative Team



Kommentarer

  1. TAK for god inspiration.
    Skal holde konformation 2023 for barnebarn ... og vil da lave nogle hestesko, ud over sommerfugle.
    Lige om lidt fylder min mor år så vil jeg lave lidt flag til hendes blomster. 🇩🇰❤🐎🦋

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne Arentoft6. juli 2022 kl. 19.29

      Velbekommen.
      Dejligt det kunne inspirere til ny kreativitet. Det lyder som super gode ideer, håber du vil dele dem på facebook.
      Hilsen Sus

      Slet

Send en kommentar