Stempler, clear embossing og Distress Oxide


Hej derude i sommervarmen 🌞

I denne uge, er det mig der står for bloggen, og jeg vil vise én af de mange måder clear embossing kan bruges på.

Jeg vil vise hvordan du kan lave stempelmotiver som dem herunder:


Du skal bruge følgende:

- Neenahpapir eller akvarelpapir 
(det er en smagssag hvilken type papir man foretrækker). Jeg har brugt Neenahpapir
- Stempler
Anti statisk pulver (også kaldet mormor-pulver)
- Sværter i farver (Jeg har brugt Distress Oxide)
- Sværte i sort (Jeg har brugt Distress Oxide)
- Varmepistol
- Køkkenrulle



Fremgangsmåde:

Først sværter du papiret, som du lige synes, eller evt. udfra det stempel du skal lave, hvis du ønsker bestemte farveskift.





En mulighed er også at du har et stykke neenah eller akvarel papir liggende, som du bruger til at tørre dine pensler af på, og på den måde "genbruger" sværten.



Sørg for at sværten er tør. Brug evt. varmepistolen.



VIGTIG at du nu husker at kører over sværten med anti statisk pulver / mormor pulver.




Nu stempler du det ønskede motiv, med clear embossing ultra slow drying pad'en. Efterfølgende drysser du clear embobossing powder udover. Brug et stykke rent papir som underlag, når du bruger pulveret. Så kan du nemlig nemt få det overskydende tilbage i bøtten.

Varm embossingpulveret op med varmepistolen, så det bliver helt gennemsigtigt.


Lad det ligget et par minutter, så det er kølet ned.


Nu skal du bruge den sorte sværte, henover det stemplede område


Nu har du effekten 😃. Tør forsigtigt det overskydende sorte sværte af, med en blød klud eller køkkenrulle.












Man kan jo altid lavet et shakerkort eller 2...😉

Man kan jo altid lavet et shakerkort eller 2...😉



Jeg håber du er blevet inspireret til at prøve, og hvis du har lyst til at dele, må du meget gerne lægge billeder op, i Facebookgruppen Luna Hobby, kunde til kunde gruppen.



Kreative hilsner 


Lisbeth 

Det kreative team




Kommentarer