"Tag med tekster" til kort

 


Kender du det, du skal på scrap-messe og kan ikke have alting med! Eller måske laver du bare ofte nogle hurtige kort. Så er disse "Tag med tekster" helt sikker noget for dig.

For at lave disse "Tag med tekster" skal du bruge 

* det karton du ønsker, jeg har brugt PlayCut i sort og hvidkvist karton og vellum

antistatisk pulver (mormor pulver), 

Stempler med gode tekster, 

* en Stamping buddy Pro

* Embossing sværte (Versamark ink pad "watermark")

embossing pulver 

* en varmepistol.

 Er du ikke til embossing kan du sagtens bruge almindelige sværter.

Jeg bruger her mine Barto stempler og har placeret dem på midten af "låget" på min Stamping buddy Pro. Jeg bruger de ternet felter til at placere stemplerne med en rimelig afstand.


Nu placerer jeg mit karton stykke på skum måtten og giver den lidt antistatisk pulver (mormor pulver over hele siden - på billedet viser jeg to slags pulver værktøj. Arket holdes fast med magneter.

  

Nu lægger du et rent A4 kopipapir ark klar og tager låget at den embossing pulver du ønsker at bruge. Så er du klar til at komme embossing sværte på stemplerne og stemple over på kartonen. Det gør jeg 3 gange, så jeg kan set teksten som vandmærker. På billedet viser jeg to forskellige slags embossing sværter Den ene er denne: Versamark ink pad "watermark".

 


Nu tager du arket ud og holder det over dit kopipapir og drysser godt med embossing pulver over "vandmærkerne" og lader det løbe af. Sider der pulver hvor det ikke skal være kan du forsigtigt banke på arket på den del der vende op. Det skulle få det oversydende pulver til at løbe af. Er det ikke helt nok kan man bruge en pensel til at feje lidt mere af.

 

På ovenstående billeder kan du se et par dårlige stemplet eksempler og her vil jeg så fjerne ordet "med", da det ofte er muligt at bruge resten af teksten. 

Herefter skal embossing pulveret smeltes med en varmepistol. Jeg smelter altid nedefra (bagsiden) da det gør at embossing pulveret ikke blæses væk.


Processen kan gentages alle de gange du ønsker og på alle slags karton. Jeg har brugt PlayCut sort og hvidkvist karton og vellum. Der er utallige embossing pulvere så prøv dig frem. 

Jeg har her lavet en masse ark med flere forskellige typer embossing pulver og enkelte med almindeligt sværte (ingen embossing). Disse ark har jeg skåret til lange strimler på min Tim Holtz trimmer

Nu er de klar til at blive brugt på kort. Jeg tilpasser selvfølgelig længden så det passer til kortet og kombinerer den måske med en diecut tekst. Strimlerne kan også senere omskæres med en smal tekst dies ramme. Man kunne også sætte flere tekster på og så lade dem være ark, som så klippes/skæres/diecuttes ud i den ønskede form/ramme. 


 

Jeg lægger mine udskåret strimler i en Artbin "foto" boks.  Det er en supernem måde at opbevare dem på og kassen er nem at tage med på scrap-messer.


 

Jeg håber du kan bruge denne idé og ønsker dig rigtig god fornøjelse med dine "Tag med tekster".

Krea hilsner fra Sus  (Susanne Arentoft)

fra Det Kreative Team



Kommentarer