Konfirmations-pc-staffeli-kort




 Ugens blogindlæg, er dette staffeli-kort, hvor jeg har brugt den nye PC-die fra Dan Dies.


Det er ikke et kort, man laver på en halv time, inden man skal ud af døren. Men det er ren terapi, og den vil helt sikkert gøre lykke, i stedet for en kedelig kuvert med en pengegave. 

Lad os starte med æsken:

I basis karton (grå) har jeg skåret et ark på 18x22.5 cm.
Det scores 1,5 cm på hver langside, og ved 10,5 og12 cm på tværs.


Fold i scorelinjerne, og lav et lille klip, som vist her:


Nu skal du folde den øverste del, ind over den nederste, og lime siderne sammen.
Sørg for, at den lille flap, ligger mellem de 2 stykker på siderne, som du limer sammen.
Således:


Så har du lavet den første del af æsken, som skal indeholde skuffen.



Så laver vi skuffen:
I samme farve basis karton, skæres et ark på 17,4x13,1 cm.
Der scores ved 1,3 cm på alle 4 sider.


I hvert hjørne, skæres et hak ind til score linjen, og på den yderste kant, skæres lidt skråt. 


Nu foldes siderne, og hjørnerne limes så der dannes en æske.


Du kan evt forstærke æsken, ved at fore den med design ark, eller bare samme farve karton.

På den forreste langside, har jeg sat et ekstra stykke, både indvendigt og udvendigt for at styrke den. Har blot skåret et stykke på ca. 14x1 cm og limet på langsiden.
Derefter har jeg lavet 2 huller og sat en lille hank på.



Så er æsken klar. Lav evt, et lille tag som der kan skrives hilsen på.

Så skal vi lave det til en PC!

Af basis karton, skæres et stykke på 21x15 cm. Der scores ved 10,5. Altså midt på.
Derudover scores ved 15,7 cm. (Oppefra på dette billede)
Altså halvdelen af den ene side.

Således:



Så skæres der et ark på 10,5x15 cm. Dette stykke skal sættes på den nederste del af kortet på ovenstående billede således:


Kun på den nederste del, skal der sættes tape.  Kortet der skal sættes på, skal lægges præcist ovenpå hele det nederste stykke på 10,5x15, men altså kun limes fast på den nederste halvdel.

Så ser det således ud når der er vendt om:




Og kan stå således:




Nu skal der så pyntes:

Med PC-dien standses PC skærm - den store rammedie, med runde hjørner.
Lav den i hvid, så du kan skrive eller stemple på den.
Derudover laver du den i sort. Med tastatur-dien laver du hul  i det sorte stykke.
Lav gerne 2 ens.

Du lægger dien, et stykke fra kanten. Kør gennem og læg dien igen, så der også dannes ramme i den anden side.

Den ramme du udstanser, gemmer du.

Sæt rammen på det hvide ark og pynt med stempel og evt. tekst dies.

Jeg har stemplet med det seje stempel fra Barto design.

2023 er dies fra Renke.




Sæt "PC skærmen" på kortet fra tidligere. Således:





Så laver vi tastatur:
Du standser igen den store rammedie i en lysere grå.
Den lille ramme die i samme sæt, er en mousepad. Den standser du, og sætter nederst i midten.
Tastatur standser du 2 gange i sortog en gang i hvid. Gem "tasterne" fra den hvide udstandsning.
Sæt de 3 tastatur-udstandsninger præcist ovenpå hinanden. 
Tag evt. det sorte fra tidligere og lim det øverst.
Så har du 4 lag, og et stabilt tastatur.


Jeg har lagt 5 op på billedet, men det synes jeg blev for mange.

Så skærer du et ark ud, der passer som baggrund til tastaturet. 
Jeg har brugt en rest, af noget med lidt stærk farve, så det vil kunne anes mellem tasterne. Skær gerne 1 eller 2 stykker ekstra i sort, og lim sammen.
Lim tastaturet ovenpå.


Nu kommer der lidt "pillearbejde", men det bliver super godt, fordi du har en fornemmelse af et rigtigt tastatur. Du kan trykke lidt på knapperne. 

Du sætter simpelthen alle taster tilbage i tastaturet, med en 3D pude under.
Ja, det tager lidt tid, men det bliver godt.


Her er et nærbillede af tastaturet, så du kan ane lidt farve nedenunder. 


Tastaturet sættes på kortet, på den del der er sat fast på æsken.
Der skal være lidt plads bagved, så skærmen kan "støtte" sig bagved.

Skærmen kan lægges oven på æsken, så det hele ikke fylder ret meget.

Man kan også vælge at sætte skærmen fast med lidt lim, og pakke det hele ind i cellofan.
Så skal modtager ikke først finde ud af teknikken😅



Håber du har mod på at prøve.
Processen ser længere ud, end den er. Når du først har prøvet den, kan modellen bruges til mange temaer, og gør altid lykke på gavebordet.

God fornøjelse.
Du er velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål til vejledningen.

Hilsen Helle Appelt, kreativt team
Scrap_appelt






Kommentarer