Kort med baggrunden i fokus.

Nogle gange må et kort godt bare have en flot baggrund og være uden en masse pynt, især når man har et super smukt stykke design papir som baggrund, eller som her, hvor stemplet i sig selv er så smukt 🤗

I dag skal vi lave et kort med det super smukke stempel fra Pink Fresh Studio
Jeg bruger det smukke magnolia stempel


Når man skal stemple med så stort et stempel som dette, vil jeg klart anbefale at bruge en stampning buddy  Med en stamping buddy kan man nemlig blive ved med at stemple igen og igen, indtil man har et fint aftryk der er stemplet fuldt ud og dermed ikke mangler at få stempelsværte på sig nogle steder. 
Da dette stempel er kraftigere end de almindelige klare akrylstempler, skal du fjerne den sorte skumgummi på din stamping buddy. Så er der plads til det tykke stempel.

Jeg stempler med VersaMark watermark stamp pad, som er en helt klar sværte, der ingen farve afgiver. 






















Før du går i gang med at stemple, er det en rigtig god idé at bruge “mormor-pudder” 
Mormor-pudder fås i to forskellige slags. Den ene er en pude og den anden er i en bøtte med en lille pensel i enden. Begge to er go´e, så det er et spørgsmål om hvad man bedst kan lide at bruge. Mormor-pudderen fjerner al den statiske elektricitet fra dit papir, således at dit embossingpulver KUN sætter sig fast i sværten og ikke hænger fast rundt omkring på papiret. 


Det kan være svært at se når man stempler med VersaMark, men hold det lidt op i lyset, så ses det tydligere, om du har fået nok sværte på dit stempel. 





Når du har stemplet færdig, drysser du dit embossingpulver ud over papiret. Kom rigeligt på - det gør det nemmere. Når hele motivet har fået pulver, kan du drysse det overskydende ned på et stykke kopipapir og folde det lidt sammen, så du nemt kan drysse pulveret tilbage i beholderen. Jeg har brugt clear embossingpulver 






















Smelt embossingpulveret med en varmepistol. Sørg for at alt pulveret er helt smeltet. Det ser du ved at det bliver helt blankt. Lad det køle et øjeblik og så er din baggrund klar til farvelægning. 

Jeg har valgt at farvelægge baggrunden med Derwent inktense, som er en super lækker akvarel farveblyant. Sættene kan købes i flere størrelser.



Jeg farvelægger lidt groft med farveblyanterne, rundt om på hele mit motiv.





















Når jeg har farvelagt alle detaljerne, bruger jeg en vandpensel til at få farverne til at blende sig smukt med hinanden. Det smarte ved en vandpensel er at der er vand i skæftet og du behøver derfor ikke at sidde med et glas vand ved siden af, og dermed er det også nemt at have med på farten.






















Fortsæt sådan med hele din baggrund.






















Da min baggrund var færdig med farvelægningen, brugte jeg en die fra Simple and Basic til at skære ud på min Big shot med. Jeg har skåret endnu en baggrund ud i Pearled silver vellum. Denne sætter jeg på mit basekort med dobbeltklæbende skumtape, for at give kortet dimension.






















Af det samme vellum har jeg skåret INVITATION ud med en die fra Simple and basic.
Jeg har skåret endnu en Invitation ud i hvid mosgummi og har derefter limet vellumen ovenpå med lim. På den måde bliver teksten fremhævet på kortet.






















Til slut bliver Invitation limet på kortet og jeg har pyntet med Pink fresh Clear drops - Iridescent 
Og mere synes jeg ikke der skal gøres ved kortet, da baggrunden er så fin, i sig selv.























Jeg har lavet flere forskellige baggrunde af det samme stempel, med for skellige embossingpulver, shimmer powder og nogle af dem er farvelagt med Fine-tec Metallic vandfarve.                         
Se herunder 😊👇🏻👇🏻






















⬆️⬆️⬆️ Fine tec vandfarve og wow WS26R på sort karton.






















⬆️⬆️⬆️ Wow embossingpulver  WS07R






















⬆️⬆️⬆️ Sort embossingpulver på hvid karton 
 Nuvo shimmer powder og sprayet med vand. 






















⬆️⬆️⬇️⬇️ Sort embossingpulver og farvelagt med Fine Tec 






















Det var alt fra mig for denne gang. Håber I er blevet inspireret til at lave simple kort med smukke baggrunde 😁

Mange kreahilsner fra 

Jannie Sneholt 

Det Kreative Team 


















Kommentarer