Pinkfresh Studios vidunderlige verden - Hot Foil

Hej alle sammen

Denne uges blogoplæg handler om Hot Foil. 

Jeg har brugt Spellbinders Glimmer Hot Foil System og har taget udgangspunk i nogle af Pinkfresh Studios Hot Foil produkter.

Til at starte med vil jeg fortælle om hvordan man bruger Hot Foil systemet og dele nogle af de erfaringer jeg har gjort mig.

Hot Foil systemet virker ved at man opvarmer sin Hot Foil plate på varmepladen i Hot Foil systemet, ligger foile, karton og plader ovenpå, og så kører man varmeplade osv. gennem sin stansemaskine. På den måde overføres foliet til kartonnet de steder hvor Hot Foil pladen er ophøjet.
Det er vigtigt at huske at vende folien rigtig, ellers kommer folien til at sidde på Hot Foil pladen i stedet for kartonnet.
Den pæne side af folien skal vende ned mød Hot Foil pladen og altså væk fra kartonnen.
Men inden man kommer så langt som til at foile, så skal man have fundet det karton man gerne vil foile på.
Min erfaring er at jo mere glat kartonnet er jo bedre resultat får man. Jeg har blandt andet brugt følgende med fine resultater: Neenah karton fra Crafters Companion og Basic Paper - Snow White (smooth) fra Simple and Basic.

Når det handler om at få et godt resultat er der ud over kartonnets kvalitet to andre faktorer der er afgørende: Varme og tryk.
Så hvis man ikke får et godt resultat, så kan man prøve at justere på disse ved enten at varme Hot Foil pladen op i længere tid (flere cyklusser) eller ved at tilføre mere tryk ved at tilføje noget ekstra papir/karton mellem de to plader der følger med Hot Foil systemet.

Hvor meget varme der skal bruges og hvor stort tryk der er nødvendigt afhænger både af det karton man bruger (bl.a. hvor tykt det er) og den Hot Foil plade man bruger (hvor tyk den er og hvor stor overflade der skal er i det mønster der skal laves).
Fx har Pinkfresh studio både "almindelige" Hot Foil plader (med et mønster der skal overføres) og så en Solid Hot Foil plade, der kan bruges til at overføre det negative mønster der bliver tilbage på foliet når det almindelige mønster er overført. 
Solid Hot Foil pladen skal, da den er tykkere og har en større overflade, ofte bruge mere varme og tryk end de andre plader for at give et godt resultat.

Og hvordan finder man så den rigtige kombination - man prøver sig frem 😀

Her har jeg ikke haft godt nok tryk på midten. Generet giver min stansemaskine ikke så godt tryk lige på midten, hvorfor jeg altid har noget ekstra papir mellem mine plader for at give ekstra tryk netop her.
Her kan man se at jeg ikke har haft nok tryk på midten øverst.
Her har jeg igen ikke haft nok tryk og nok heller ikke nok varme.
Her ses en smule over-foiling ved blomsten i midten. Dette kan ske hvis der er for meget tryk.
Her har aftrykket skubbet sig lidt da jeg har kørt varmepladen både frem og tilbage i min stansemaskine. For at undgå dette er det en god ide at sikre sig en kombination for de "almindelige" plader der virker når man kun kører igennem stansemaskinen en gang.

Det er heldigvis rimeligt simpelt at rette op få fejl som overstående (lidt over-foiling og forskubbet aftryk). Det er nemlig muligt at fjerne overskydende folie med et viskelædder.

Nedenstående billede viser det samme stykke karton som ovenfor efter at det overskydende folie er blevet fjernet.  
For at hjælpe mig selv med at holde styr på hvilke kombinationer der virker for mig, så har jeg lavet min egen lille liste.

Nedenfor kan I se nogle af de resultater jeg har fået efter jeg har fundet frem til kombinationer jeg er tilfreds med:




Som I kan se laver jeg næsten altid både det "almindelig" aftryk og det negative aftryk når jeg er i gang med at Hot Foile - det synes jeg er nemmest. Og så gemmer jeg det jeg ikke bruger til en anden gang - altid godt med et lille lager 😀

Og lad være med at være for kritiske når I skal vurdere hvad der kan bruges eller ej. Husk at det er hjemmelavede ting, så det behøves ikke at være perfekt. Og når først man har lavet et færdigt projekt, så lægger man ikke mærke til små uperfektheder.

Håber min lille gennemgang har givet jer lyst til at kaste jer ud i at Hot Foile eller at finde den Hot Foil maskine I har stående hjemme bagerst i skabet frem igen.


Og så til nogle kort hvor der er brugt Hot Foil:
Jeg har brugt følgende Pinkfresh Studio produkter til kortet:
Geo Arch Hot Foil plate (Det "almindelige" aftryk er brugt)
Wonderful in Every Way Hot Foil plate (Både det "almindelige" og det "negative" aftryk er brugt)
Wonderfull sentiments Hot Foil plate (Det "negative" aftryk er brugt)
Folk edge rectangles dies

Folie brugt: Polished Brass - Spellbinders

Nedenfor kan I se hvordan jeg har farvelagt Wonderful in Every Way blomsten.



Jeg har brugt følgende Pinkfresh Studio produkter til kortet:
Geo Arch Hot Foil plate (Det "negative" aftryk er brugt)
Wonderful in Every Way Hot Foil plate (Både det "almindelige" er brugt)
Wonderfull sentiments Hot Foil plate (Det "almindelige" aftryk er brugt)
Folk edge rectangles dies

Folie brugt: Polished Brass - Spellbinders



Jeg har brugt følgende Pinkfresh Studio produkter til kortet:
Bougainvilles Print Hot Foil plate (Både det "almindelige" og det "negative" aftryk er brugt)
Wonderfull sentiments Hot Foil plate (Det "almindelige" aftryk er brugt)
Stitched rectangles dies


Det "negative" Bougainvilles Print har jeg delt og sat ovenpå det farvelagte "almindelige" aftryk, så de mønsteret på de to paneler passer sammen.

Nedenfor kan I se hvordan jeg har farvelagt Bougainvilles Print blomsterne.



Jeg har brugt følgende Pinkfresh Studio produkter til kortet:
Bougainvilles Print Hot Foil plate (Det "negative" aftryk er brugt)
Wonderfull sentiments Hot Foil plate (Det "almindelige" aftryk er brugt)
Geo Arch Hot Foil plate (Brugt til at enbrosse baggrunden))
Stitched rectangles dies


Her har jeg udnyttet endnu en ting Hot Foil pladerne er gode til, nemlig embrossing. De kan give et super fint og tydeligt aftryk.
Jeg har brugt følgende sandwich i min Big Shot Switch til at lave det embrossede aftryk.


Ud over Pinkfresh Studio laver bl.a. Simple and Basic og Spellbinders fine Hot Foil plates. I kan finde dem der er på lager hos Luna Hobby her.
Der kommer jævnligt nye Hot Foil plader hjem, så hold øje med nyhederne og via ovenstående link.

Her kan I lige få et par billeder af nogle af Hot Foil pladerne fra Simple and Basic i brug.



Så frem med Hot Foil maskinerne og vis hvad I får lavet inde i Luna Hobbys Kundegruppe på Facebook.

Mange Krea-hilsner
Linda fra Det Kreative Team

Kommentarer

  1. Dejligt indlæg med hot foil. Hvordan sætter du det negative fast på kortet lim eller?! Hvordan maler du dine blomster. Er det med pensel og vand

    SvarSlet
    Svar
    1. Det negative aftryk overfører man til sit karton ved at bruge Solid Hot Foil pladen, på samme måde som man gør med de almindelige Hot Foil plader.
      Jeg farvelægger mine blomster ved at overføre sværten med en børste. Jeg har et blogoplæg her på bloggen der er udgivet dem 22. Februar hvor jeg gennemgår lidt mere i detaljer hvordan jeg farvelægger Pinkfresh Studios blomster.

      Slet

Send en kommentar